Hvad skal du pakke?
For at du bedre kan forberede dig på din ferie, giver vi dig her nogle retningslinjer for, hvad du bør pakke. Husk at ”afslappet elegance” er kodeordene for påklædningen ombord alle Celebrity´s cruiseskibe. Selv om din egen personlige smag, interesser og rejsens destination bestemmer, hvad du putter i kufferten, vil du få brug for tre typer påklædning: afslappet tøj til brug ombord i dagtimerne, behageligt tøj til brug, når du går på sightseeing på land og selskabstøj.
Hvad skal du pakke?
Uanset om du er på skibet eller på land, vil samme type moderne tøj, som du ville benytte på f.eks. et feriehotel, være passende. I varmere klimaer betyder dette også shorts og polo-T-shirts, badedragter, letvægtsbukser og bluser. Når du besøger koldere klimaer, anbefales det, at det afslappede tøj er lag-på-lag for bedre at kunne holde på – og komme af med – varmen samt regnjakke, paraply, vandtæt hue og vanter.
På alle Celebrity´s cruises anbefaler vi, at du medbringer behagelige sko med gummisåler, hat, solbriller og en god solcreme. Husk at medbringe receptpligtig medicin, hvis du har brug for det samt andre personlige plejeprodukter.
Hvad skal du ikke pakke?
Våben, ulovlige medicin og narkotika og andre effekter, der kunne risikere sikkerheden under sejladsen og sikkerheden for vores gæster og medarbejderstab, er ikke tilladt ombord. Følgende er eksempler på effekter, der er forbudt ombord. Disse og andre lignende effekter vil blive konfiskeret, hvis de bliver opdaget.
- Våben og ammunition, inklusiv virkelighedstro kopier
- *Skarpe genstande, inklusiv knive og sakse
- Ulovlig medicin og narkotika
- Stearinlys og røgelse
- Kaffemaskiner, strygejern og kogeplade
- Baseball-bat, hockey-stave, cricket-bat, buer og pile
- Skateboards og surfboards
- Udstyr til kampsport
- Udstyr til selvforsvar, inklusiv håndjern, peberspray og politistave
- Brændbare væsker og sprængstof, inklusiv lightergas og fyrværkeri
- Bærbare musikafspillere
- Farlige kemikalier, inklusiv klorin og maling
- ** Alkohol
Note:
* Personlige pleje-effekter som f.eks. barbergrej er tilladt.
** To flasker vin pr. kahyt er tilladt på afgangsdagen, dog kan der opkræves korkpenge
Aftenpåklædning
Aftenerne ombord på Celebrity´s skibe indbefatter to typer påklædning: ”Fra smart afslappet til pænere” og ”Selskabstøj”.
”Fra smart afslappet til pænere” og ”Selskabstøj” kan f.eks. være:
Fra smart afslappet til pænere påklædning:
Til kvinderne: Nederdel eller bukser (uden huller og revner) kombineret med en sweater eller bluse.
Til mændene: Bukser (uden huller og revner) og en skjorte eller sweater. Skjorterne skal være med lange ærmer.
NB: T-shirts, badetøj, badekåber, bare fødder, toppe uden ærmer og kasketter er ikke tilladt i hovedrestauranten eller special-restauranterne på noget tidspunkt af dagen. Shorts og klip-klap-sandaler er ikke tilladt om aftenen. Desuden er gæsterne bedt om at følge dresskoden for ”Fra smart afslappet til pænere påklædning” i Celebrity-Teatret under aftenforestillingerne.
Selskabstøj
For kvinderne: Kort cocktail-kjole, lange kjole eller pænere buksesæt med jakke.
For mændene: Smoking, jakkesæt eller jakke og pæne bukser.
Det daglige program, som bliver leveret i din kahyt, og som kan hentes ved Guest Relations-skranken, vil være din guide til, hvad der er passende påklædning hver aften. Den afslappede dresskode gælder på alle tidspunkter af døgnet ombord på Celebrity Xpedition.
Tip til bagagen
Det er tilladt for alle passagerer at medbringe en vis mængde personlige ejendomme (inklusiv bagage) med ombord på skibet; Dog anbefaler vi, for din egen komfort og bekvemmelighed, at du begrænser omfanget af bagage. Gæster, som selv har arrangeret deres flytransport eller har booket igennem Celebrity Cruises, bør hos flyselskabet undersøge følgende: Det tilladte antal kufferter, vægt-begrænsninger på bagagen, størrelsen på bagagen, specielle betingelser for sportsudstyr eller andre former for begrænsninger, eftersom flyselskabet kan pålægge yderligere gebyr for nogle eller alle disse elementer.
Celebrity Cruises kan ikke gøres ansvarlige for yderligere gebyrer, der bliver pålagt på grund af flyselskabernes begrænsninger i forhold til bagage.
Medbring en weekendtaske til brug på din sidste aften og nat til søs. Personalet vil afhente din bagage aftenen før, du forlader skibet, og du vil derfor få brug for en taske, du kan transportere dit nattøj og toiletsager i.
Vær sikker på, at du kan identificere al din bagage, inklusiv håndbagage. Benyt dig af dine Celebrity Cruises-bagagemærker, som kan udfyldes og sættes fast på hvert enkelt stykke bagage, inden du tager hjemmefra.
Sørg for, at al bagage og alle værdigenstande er forsikret. Celebrity Cruises kan ikke gøres ansvarlige, hvis disse forsvinder eller bliver ødelagt.
Tjek op på, at dine billetter, boarding card og andre dokumenter er i orden, og pak dem i din håndbagage. Dit Embarkation Card og din ansøgning til Celebrity Seapass Account bør være udfyldt, inden du ankommer til anløbsbroen.